Af Thomas Zelikman 

Den argentinske Tango - eller kort: "Tangoen" - er en social dans, som danses på dansestederne - også kaldet milongaerne - i København og i resten af verden. Det er en dans som er opstået nedefra. Af mennesker, som dansede tangoen for sig selv og for hinanden. Da det ikke er en konstrueret dans, ændrer, udvikler og tilpasser den sig de mennesker der danser tangoen og den tid, den bliver danset i. Der er derfor også regionale forskelle - både lokalt i Buenos Aires, hvor tangoen stammer fra, men også i de mange dele af verden, tangoen danses i.

Selvom der er forskelle, er tangoens grundlæggende sprog dog det samme - vi fortæller bare forskellige historier, og det er derfor altid en oplevelse at danse med én fra et andet sted. Nogle bliver endda så afhængige, at de konstant befinder sig på en rejse efter den næste tango-oplevelse.

Tango til den lyse morgen ved strandpromenaden i Sitges 

Den argentinske tango er en tilbagelænet dans og må ikke forveksles med den dans, som standard/latin danseskoler i årevis har undervist i, og som også kaldes "tango". Danseskole-tangoen er en konstrueret dans med kunstige dramatisk effekter og clichéer. Et eksempel er de velkendte hoved-flicks, som de fleste forbinder med tango, men som aldrig har eksisteret i den argentinske tango. 

Et særkende ved tangoen er at den danses i en omfavnelse - dvs. de dansende omfavner hinanden. Abrazoen, som betyder omfavnelse på spansk, er en blid, blød, kærlig og lækker omfavnelse. Man danser ikke tango for at det skal se dramatisk ud eller for at konkurrere. Man danser tango for at det skal føles lækkert og være en rar oplevelse for både én selv og den man danser med. Man leger med hinanden, og gerne med mange forskellige på en aften.

Lørdag aften på Taba i Ahlefeldtsgade

At gå ud at danse argentinsk tango kan sammenlignes med at gå i byen eller gå på diskotek. Man gør det for at møde andre mennesker og for at danse med dem. De fleste går ud alene - måske lige bortset fra i starten, hvor man er lidt usikker og vil have nogen at følges med. Når man har været ude et par gange, bliver flere og flere ansigter kendte og omgivelserne føles trygge. 

I sammenligning med det at "gå i byen", hvor alkohol ofte har en central rolle, er det på milongaerne musikken og dansen, som er i centrum. Hvis overhovedet, så indtages alkohol kun i moderate mængder eller erstattes helt eller delvis af vand.

En torsdag aften på La Boca 

I København kan man gå ud at danse tango hver eneste aften, og en gang imellem også søndag eftermiddag. På alle dansestederne bliver der spillet tangomusik i større eller mindre omfang - ofte krydret med såkaldt "non-tango", som dækker over musik som ikke er tangomusik, men som arrangøren eller DJ'en mener er velegnet til at danse tango til.

På Piso Nuevo hver anden fredag spilles mest Non-tango 

De besøgende på de forskellige danse-steder er et mix af stamgæster, tangojunkies og lejlighedsvise tangodansere. Alle har deres favoritsteder, som de tager ud til, og hvis man har tid og lyst, kan man jo altid tage på en af de andre milongaer i løbet af ugen.

Her ser du et udpluk af stemningsbilleder fra milongaer i København:

>

Selvom den argentinske tango er meget udbredt - flere hundreder danser den i København, og tusinder tager undervisning - er den meget lidt synlig. Der danses i efterskole-lokaler, på kulturhuse i randområderne og i baggårde. Der har været tango mere synlige steder, som på Park Café, Søpavillonen og Salon-K (Huset i Magstræde), men de er lukket af økonomiske grunde, da man sjældent drikker særlig meget alkohol når man danser tango, hvilket ofte er nødvendigt for at tilvejebringe den omsætning, der skal til for at drive centralt og synligt placerede lokaler. Om tangoen bliver mere synlig, vil tiden vise. Der er bl.a. potentiale i at man kan danse tango på hverdage og at tangodansere har et godt renommé. Det kunne også være at en politiker eller en fremsynet caféejer ser en fordel i at mennesker har det sjovt uden at skulle drukne sig i alkohol.

Noget, der kan afholde mange fra at danse tango er, at det ser svært ud, men det er det ikke, for man kan lære lidt ad gangen og så gå ud og danse de ting man kan.  Allerede efter 6-8 undervisningsgange kan du være godt klædt på til at tage de første forsigtige tangotrin, og hvis du er modig, går du allerede ud efter 2-3 gange. Det er for de fleste en overskuelig horisont, så måske du også snart er at finde på en af milongaerne?

Mere info:

God artikel om argentinsk tango: http://www.answers.com/topic/argentine-tango