Åbne Klasser

Åbne / Drop in klasser, hvor du kan dukke op fra gang til gang og når du har lyst:

Undervisning

Nye hold, som du kan tilmelde dig:

Hold som er igang, men hvor du stadig kan nå at tilmelde dig og deltage:

Log ind
Undervisnings info

Tilmeld dig her og få besked når vi bl.a. starter nye ugehold eller afholder egne workshops

Udgiv indhold
Milonga info

Tilmeld dig her og få besked om vores dansearrangementer

Udgiv indhold
Workshops gæster

Info om workshops med gæstelærere (oftest fra udlandet)

Udgiv indhold
Søg

Om undervisningen

I Tangofabrikken underviser vi i den argentinske tango, som den danses i tangosaloner i København og over hele verden. Vi fokuserer meget på den teknik der skal til for at kunne danse med forskellige partnere og vi har intensivt partnerbytte. 

Vi bytter partner på holdet, så alle kommer til at danse med alle. Gennem partnerbyttet lærer du at danse med forskellige og springet til at gå ud og danse tangoen på tangosalonerne bliver overkommeligt. Du lærer desuden teknikken rigtigt, så du ikke kun kan danse indarbejdede "tangotrin" med din partner, men med andre tangodansere ethvert sted i verden, hvor der danses argentinsk tango.

 

Vi gør det på den måde fordi et af de grundlæggende principper i den argentinske tango som social dans er, at man ikke danser indstuderede figurer med en fast partner, men at dansen er improviseret og at man kan danse med de mennesker man møder, når man går ud. Og at man kan det, er helt fundamentalt for at det bliver sjovt at gå ud. Desuden giver partnerskiftene meget hurtigt en god stemning på holdene, hvor alle kender hinanden og tager på milonga (sted, hvorman danser argentinsk tango) sammen.

Vores standin-ordning gør at du kan få repeteret grundteknik fra tidligere hold gratis og sørger samtidig for at holdene opretholder en lige kønsfordeling selv om nogle er fraværende. Bliver din partner forhindret til undervisningen og melder afbud i god tid, kan du oftest stadig deltage i undervisningen. Går du på et af vores hold er du også altid velkommen til at være stand-in på et hold i samme eller lavere niveau.

 

Man danser tango for at have det sjovt, for at gå ud at danse med en masse forskellige mennesker, være social, møde nye mennesker etc. Bliver du først bidt af det, ender du måske på et tidspunkt med at rejse jorden rundt til tangofestivaller og Buenos Aires får en helt anden mening og bliver mere kendt end din fødeby - i hvert fald i de områder, der danses tango. Det kan også være at du på din studierejse eller forretningsrejse lige tager et smut omkring det nærmeste tangosted og på den måde lærer de lokale at kende.

Vi har ikke deciderede "prøvetimer" men vi laver jævnligt begynderintroer i tango ved vores tangoarrangementer - af og til endda gratis. Check forsiden for at se hvornår næste arrangement afholdes!

Hvis du bliver forhindret

De færreste kan komme hver gang. Hvis du allerede nu ved at du ikke kan komme flere gang i træk, så vent evt. med at melde dig til vores næste hold. Har vi flere hold der passer til dig og er du tilmeldt med partner, er I velkomne til at komme på et af de andre hold. Hvis du har mulighed for det, er det bedste at tage fat i en af de andre elever, se hvad vi har lavet og øve på det til næste gang. Vi repeterer kort fra gang til gang og sørger for at alle kan komme i kontakt med hinanden på holdene. Hvis du erforhindret den første undervisningsgang, så kom til en af vores begynderintroduktioner i stedet. Det vi gennemgår dér, ligner meget!